Graphic Art

Middelalderens rundkirker

Description
Forskere er enige om, at de middelalderlige rundkirker i Skandinavien udgør en lille del af mange hundrede rundkirker, som er inspireret af Den Hellige Gravs Kirke i Jerusalem. Men hvem var de hidtil ukendte bygherrer bag de første kirker af den type
Categories
Published
of 4
All materials on our website are shared by users. If you have any questions about copyright issues, please report us to resolve them. We are always happy to assist you.
Related Documents
Share
Transcript
   " Ekstrakt bragt i Fund og Fortid oktober 2019 Middelalderens rundkirker Forskere er enige om, at de middelalderlige rundkirker i Skandinavien udgør en lille del af mange hundrede rundkirker, som er inspireret af Den Hellige Gravs Kirke i Jerusalem. Men hvem var de hidtil ukendte bygherrer bag de første kirker af den type på vores breddegrader?  Af Jan Eskildsen Den Hellige Gravs kirke i Jerusalem, herefter benævnt Gravkirken, har inspireret til opførelsen af runde kirker og kapeller i mange lande. Oprindelig var der en kreds af søjler, en rotunde omkring Jesu grav, der var et rum i en klippe. Graven er nu dækket af et minikapel i form af en trækonstruktion, ædikulum, hvori der er plads til ganske få mennesker.  Ædikulum er omgivet af en rundkreds af piller og søjler, otte firkantede piller og tolv runde søjler. Opstilling af søjler i anlæg med cirkulær grundplan er kendt fra flere førkristelige templer samt fra gravmæler og andre mindesmærker, så den runde form var ikke en nyskabelse inden for religiøst byggeri, da Gravkirken blev opført. Kredsen af søjler om Jesu grav og antallet af dem er til en vis grad blevet efterlignet af bygherrer op gennem middelalderen, hvor der mange steder i Europa blev opført runde og anderledes formede bygninger, med en indre søjlekreds. Korsfarere og pilgrimme Under det første korstog 1096-1099 stiftede pilgrimme og riddere fra Norden bekendtskab med runde og polygonale  bygningsformer. Et eksempel er Jarlen af Huntingdon-Northampton, Simon I of Senlis, der byggede en rundkirke, The Holy Sepulchre i Northampton, efter at være vendt tilbage fra korstoget. Flere folk fra Skandinavien deltog også. Nordboere sejlede i vikingetiden vidt omkring, blandt andet til Frankrigs kyst og Italiens sydøstlige kyst, hvor korsfarerne sejlede fra Bari og Brindisi til Grækenland, så de kunne rejse langs kysterne til Det hellige Land, eventuelt med stop på Kos, Rhodos og Cypern. Grundplanen for San Giovanni al Sepolcro i Brindisi er blevet sammenlignet med St. Michaels Kirke i Slesvig. En forklaring på planen om opførelse af kirker på Bornholm og sejlruten til Kalmar, hvor deres børn skulle indsættes som herskere, kunne være at kong Niels og hertug Boleslav i samarbejde med ærkebiskop Asser, besluttede at sætte sig så fast på Bornholm, at øen kunne fungere som et brohoved, hvorfra deres flåder eller en fælles flåde hurtigt kunne aktiveres mod fjendtlige skibe. En sådan forklaring er i overensstemmelse med de historiske begivenheder, ligesom den  passer med mange forskeres vurdering af de bornholmske rundkirkers visuelle fremtræden, og i øvrigt kan passe med tidspunktet for planlægning og påbegyndelsen af de første kirker. Den hjemvendte korsridder, kong Sigurd af Norge, skulle have været med, men om han kom det, er meget tvivlsomt, for ifølge gamle kilder blevhan sur over at kong Niels ikke kom hurtigt nok til mødestedet og at han sammen med sine mænd hærgede ved Tommarp Også før korstogene rejste fyrster, munke og andre hellige mænd til Jerusalem for ved hjemkomsten at få bygget kirker inspireret af besøget i Gravkirken, eventuelt med kopier af delelementer derfra. Eksempler på dette er Biskop Petronius der stod bag gravkirken i Bologne; biskop Konrad, der fik opført Mauritius rotunden i Konstanz og grev Arnulf, der fik opført Skt. Donatian i Brügge. Særlig opmærksom skal vi være på biskop Meinwerk, der sendte munken Wino til Jerusalem for derefter i Paderborn at opføre Busdorf kirke, der blev kaldt Jerusalemkirken. Sidstnævnte kirke fik afsmittende virkning på kirken i Krukenburg ved Helmarshausen, hvis ruin stadig kan ses. Vesten og østen  Vestlige Gravkirker kan deles i forskellige kategorier. Kunsthistorikeren Richard Krautheimer beskæftigede sig i sin omtale af den middelalderlige ikonografi med forskelle i de bygninger, specielt kirker, der blev sammenlignet i middelalderen, herunder de kirker der blev sammenlignet med Gravkirken i Jerusalem. Det gjaldt for eksempel antallet af søjler i rotunderne, er der en eller to rækker, er der en omgang eller ikke, er søjlerne høje eller lave, er der mange eller få apsider, hvor er disse placeret, er kirken udvendig rund, kvadratisk, rektangulær eller noget andet. Han mente, at der må have været en anden måde at sammenligne på, når bare et enkelt element kunne   # give associationer til Gravkirken. Gennemgående er den runde form, men de middelalderlige rundkirke i Skandinavien er også forskellige, og de vestdanske er forskellige fra de østdanske. Mange sognekirker blev bygget som små rotunder i 9. til 11. århundrede i middelalderens Centraleuropa. I tjekkiske områder har der været flere hundrede, og typen blev også bygget i Polen, Ungarn, Østrig, Slovenien, Kroatien og Italien, der blev brugt som en mellemstation af pilgrimme og korsfarere på vej til det Hellige Land. I nogle tilfælde blev to eller flere apsider føjet til den centrale rotunde, og denne kirketype har slægtninge i Kaukasus. Der synes også at være en sammenhæng mellem centraleuropæiske og kaukasiske rotunder fra samme periode. Forskerne er enige Magthaverne i de skandinaviske lande og i de slaviske lande Bøhmen, Mæhren, Ungarn og Polen sluttede sig til den latinske kirke mellem slutningen af niende århundrede og midten af det ellevte århundrede. Herhjemme var Ansgar på  besøg i midten af 9. århundrede, og i samme periode missionerede Konstantin og Methodius i Mæhren. Kievan Rus adopterede kristendommen fra Det Byzantinske Rige, og den polske hersker Mieszko I blev døbt i samme årti som Harald Blåtand. Mieszkos datter Svietoslawa var senere gift med Sven Tveskæg, hvilket bl.a. førte til, at Knud den Stores dåbsnavn blev Lambert, som mange andres i den polske familie, der var tilhængere af Sct. Lambert kulten.  Ægteskabet mellem Sven og Svietoslawa kan være indgået i forbindelse med en alliance mellem herskerne, da det at knytte dynastiske forbindelser med andre fyrstehuse var et af de tidligste og i lang tid også et af de vigtigste midler til at føre udenrigspolitik. Den svenske kunsthistoriker Ewert Wrangel beskæftigede sig i Tidskrift för konstvetenskap  (1933) med spørgsmålet om, hvorfra Norden havde modtaget impulser til det relativt store antal runde kirker og de runde vagt- eller forsvarstårne, som specielt findes på Sveriges østkyst. Han påpegede, at der specielt for Sverige og det østlige Danmark havde passeret en stærk kulturstrøm langs Weichsel-linjen fra de vestslaviske lande, Balkan og Middelhavslande. Mange fund har – som det vil være dette blads læsere bekendt – vist, at der var tætte forbindelser mellem Bornholm og Polen i det 10. og 11. århundrede. Wrangel var ikke den første, der tog de runde kirker og kapeller i Bøhmen og Mæhren under behandling, idet Hugo Frölen gjorde det et par årtier før. Han mente, at kirkerne dernede var for små til, at man kunne sammenligne dem med de nordiske. 1  Det er dog ikke rotundens størrelse men selve formen, der har betydning – en form, der går igen i mange kirkers apsider, hvor det dog oftest er en halvcirkel, der skaber rum til alteret. I øvrigt har St. Vitus rotunden i Prags  borg og rundkirken i Krukenburg samme indre diameter som rundkirken i Østerlars på Bornholm. Frölen påviste slægtskab mellem en kirke i Wagrien og de vestdanske rundkirker, hvis overetage og tag holdes oppe af fire søjler i modsætning til de bornholmske, der har en enkelt midtersøjle. Ewert Wrangel pegede i sin artikel på inspirationen fra Bøhmen og Mæhren til Polen og de middelalderlige forbindelser mellem Danmark og Polen samt Polen og Sverige. Forfatteren viste fotografier af borgkapellet ved Wawel i Krakow og runde former på kirkerne i Strzelno, Grzegorcwice og Hagby samt kirker med runde tårne, som kan ses Polen, Storbritannien, Schleswig og Sverige; samt heraf ganske få i Danmark. Et par år efter henviste C.M.Smidt til Wrangels artikel, og hvordan han havde peget på inspirationen fra Bøhmen og Mæhren til Polen og på datidens forbindelser mellem Danmark og Polen samt mellem Polen og Sverige. I en opfølgende artikel et par år efter diskuterede Wrangel igen de kulturelle forbindelser samt de vestslaviske og nordiske rundkirker. Han viste billeder af Gniezno Domkirke og grundplanen for flere kirker i Bøhmen, grundplanen for Agnestad rundkirke i Västergötland, en polsk borg, rundkirken i Skörstorp og grundplanen for St. Olof’s Kirke i Olsker på Bornholm. Ewert Wrangel konkluderede sine reflektioner med disse linier: "Hvad angår den cylindriske type i almindelighed, turde det imidlertid nu kunne konstateres, at der intet sted i Europas arkitektur kan påvises så stærke og så talrige analogier til de nordiske rundkirker som i Bøhmen, Mæhren och Polen." I sin analyse af Allehelgen rundkirken i Roskilde, skrev C.G. Schultz om kirkens runde kor, der er kendt fra Bøhmen og Mæhren m.m. og mente, at "Det kunne derfor i høj grad være muligt, at Allehelgen ... (og Horne) ... til en vis grad er udformet efter polsk forbillede." "   $%&'()* +,-./ 0.%12)3 4256378 %,)19:%92% ;<;;= >7.?9@.'A "B""=   C Om rundkirken i Roskilde skrev Frank Birkebæk cirka 40 år senere end Schultz dette: ”En af byens mest fremtrædende mænd må have stået bag, en mand med internationale kontakter. Forbillederne for Alle Helgens rundkirke skal nemlig søges i Polen og Bøhmen, hvortil der netop på den tid var nære kontakter. Kirken er rimeligvis opført i 1100-tallets første årtier, det vil sige i kong Niels’ regeringstid. Kong Niels havde nære forbundsfæller i Polen, og hans søn Magnus  blev da også gift med den polske hertug Boleslav 3. Krzywoustys datter, Richiza. Hvis Alle Helgens kirkes bygherre ikke ligefrem skal søges inden for kongeslægten, er det fristende at lede efter ham blandt de stormænd, der fulgte kong  Niels på rejserne mod sydøst.” Få år efter skrev Hans Krongaard Kristensen også om slægtskabet med kirkerne i de pågældende lande: ”Som  bygningsmæssige afvigere findes en lille gruppe rund- og centralkirker. I Store Heddinge på Stevns er der en stærkt ombygget kirke med ottekantet skib og kor i to etager, som formentlig er opført i traditionen fra Karl den Stores  paladskapel i Aachen. Herudover kendes nogle små rundkirker – i nogle tilfælde med overetage – knyttet til aristokratiske miljøer. Fire er bevaret, Bjernede på Sjælland, Thorsager i Jylland, Horne på Fyn og Valleberga i Skåne; men en del andre har tidligere eksisteret på Sjælland. Kirkerne er muligvis influeret fra østeuropæiske anlæg i Böhmen, Mähren og Polen.” Forskere som Kenneth J. Conant, Jan Bazant, Justin Kroesen og W.A. Jensen har skrevet noget tilsvarende om de dansk-polske koblinger. Adalberts martyrium I 2015 publicerede Kersti Markus, der er professor i kunsthistorie ved Tallinn Universitet, en artikel, hvori hun også mener, at kirketypen blev introduceret i Skandinavien i 1120'erne. Af artiklen fremgår det, at hun har været i Danmark herunder på Bornholm for at fotografere kirker. Markus omtaler de runde kirker i middelalderens Danmark i forbindelse med korstogene mod esterne. Efter hendes opfattelse kan det forklare, hvorfor skandinaverne, stadig knyttet til vikingesamfundet, besluttede at bygge rundkirker, hvis form er forbundet med Den Hellige Grav, og hvorfor kirkerne  blev bygget i visse områder. Hun begynder sin historie i Polen, hvor hun fortæller, at de polske herskere byggede rundkirker ved deres boliger, men også at ikonografien på Gniezno Katedralens broncedøre viser, at kirkernes konstruktion var forbundet med kristendommen. På dørene er biskop Adalberts martyrium gengivet i relieffer; han ses blandt andet knælende foran en rundkirke, og hans hoved ses ved siden af en scene med hans hovedløse krop og livets træ i Edens Have. Budskabet er, at hvis man dør i troen på Kristus, er man garanteret evigt liv, man dør med ham og man genopstår med ham. Den afbildede runde kirkebygning refererer direkte til Gravkirken i Jerusalem – the Holy Sepulchre. Indførelsen af den nye arkitektoniske form er tæt knyttet til Piast dynastiet i Polen i 1120'erne. For at bekæmpe de hedenske vender, opstod et behov for en dansk-polsk politisk alliance, som førte til ægteskab mellem kong Niels' søn Magnus og Richiza, datter af Boleslaw III. Ifølge Markus kan rundkirken i Slesvig ses som en markering af Knud Lavards sejr over venderne, og kirken tårnede sig op som et visuelt symbol over Østersøens vigtigste handelscenter på den tid. Opførelsen af en rundkirke i Himlingøje var vedligehold af kontinuiteten fra forfædrene, der var nogle internationalt orienterede og magtfulde herskere i Danmarks historie, mener hun. Kirkebyggeriet i Danmark   I forbindelse med påbegyndelse af kirkebyggeri i det middelalderlige Danmark, kan man se både ærkebiskop Absalon og hans forgænger Eskil nævnt som mulige initiativtagere. De har da også været medvirkende til etableringen af flere kirker, men vi skal længere tilbage for at finde planlægningen og udførelsen af de første kirkebyggerier. Danmarks første stenkirke blev påbegyndt tyve år før Knud den Hellige blev konge. I hele hans regeringstid var Rikvald  biskop i Lund og han var derfor medunderskriver af kongens gavebrev til Lunds Domkirke i 1085. Han igangsatte også  byggeri i Lund, blandt andet af det nu forsvundne Allehelgen Kloster, og han kom fra Paderborn, hvor han har kendt Jerusalemkirken i Busdorf. Som det ses af det foregående, er der er udbredt enighed blandt forskere om, at ideen om den runde kirketype kom til Danmark fra Polen, men kan der være andre muligheder? Og hvem planlagde de danske kirkers placering, og de skytshelgener de skulle indvies til? Da Erik Ejegod kom hjem fra en rejse til Bari, hvor han via pave Urban 2. fik broderen Knud helgenkåret, tog han   D initiativ til opførelse af fem kirker, den ene i Slangerup, hvor han blev født; han har også set runde kirker på sin rejse. Lod han selv en eller flere rundkirker bygge? Svend Estridsen og prins Knud (senere "den Hellige") må have set en kirke med en rund søjlekreds, da de besøgte Robert Friseren på borgområdet i Brügge, hvor kirken Skt. Donatian var nabo til hans bolig. Biskop Rikvald kendte naturligvis til Jerusalemkirken i Busdorf, men det gjorde også biskop Vicelin, der studerede i Paderborn. Han kom senere til Holsten, hvor han fik godt samarbejde med Knud Lavard, og flere Vicelin-kirker blev  bygget med runde tårne. Hvilken rolle spillede han i forhold til de rundkirker i det sydvestlige hjørne af Danmark, som Kersti Markus omtaler? Var det biskop Rikvald, der fastlagde placering og skytshelgener for nogle kirker på Bornholm? Mange skytshelgener fra Lunds kirker ses også på Bornholm, men Paderborn har faktisk flere skytshelgener til fælles med Bornholm. Ingen andre tyske byer mellem Paderborn og Østersøen har ret mange skytshelgener til fælles med Bornholm. Jan Eskildsen, Bornholm, Forfatter og journalist https://independent.academia.edu/JanEskildsen * Litteratur: • Untermann, Matthias: Der Zentralbau im Mittelalter. Form – Funktion – Verbreitung. Darmstadt 1989. • Krüger, Jürgen: Die Grabeskirche in Jerusalem und ihre Nachbauten im 11. und 12. Jahrhundert. I Canossa 1077. Erschütterung der welt. Geschichte, Kunst und Kultur am Aufgang der Romanik. Band I. Essays. Hirmer Verlag. München Regensburg. 2000. • Morris, Colin: The Sepulchre of Christ and the Medieval West. Oxford University Press 2005. • Stiegemann, Christoph og Kroker, Martin (ed.): Für Königtum und Himmelreich : 1000 Jahre Bischof Meinwerk von Paderborn. Schnell und Steiner 2009. • Wienberg, Jes: Conspicuous Architecture – Medieval Round Churches in Scandinavia. In: Sacred Monuments and Practices in the Baltic Sea Region. New Visits to Old Churches, (eds) Janne Harjula, Sonja Hukantaival, Visa Immonen, Anneli Randla & Tanja Ratilainen, Cambridge 2017, pp. 2-30. (Engelsk udgave af denne: Iøjnefaldende arkitektur – Nordens middelalderlige rundkirker – Conspicuous architecture. Medieval round churches in Scandinavia. "KUML" 2014, p205-243). * Figurtekster: Fig. 1: Grundplan af Galerius rotunden i Saloniki. (CC BY 2.5, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=622319) Fig 1 a: Galerius rotunden var oprindeligt bygget som mausoleum for den romerske kejser Galerius, der døde i 311. Da han var blevet begravet i Serbien, blev bygningen senere omdannet til en kristen kirke og senere igen til en moske. (Foto: Jens Rossen). Fig. 2: Broncedørene til Gniezno katerdal viser blandt andet, hvordan Adalbert knæler ved en rundkirke, hvilket Kersti Markus ser som tegn på, at den polske herskerfamilie i 12. århundrede koblede kristendom og rundkirke sammen. (Foto: Krzysztof Mizera, CC BY-SA 4.0). Fig. 3: Hagby Kirke lidt syd for Kalmar minder i sit ydre om andre, gamle rundkirker, ikke mindst de bornholmske. Den er større end Østerlars Kirke og få kilometer fra den ligger Voxtorp kirke, der også er rund. (Foto: Jan Eskildsen).
We Need Your Support
Thank you for visiting our website and your interest in our free products and services. We are nonprofit website to share and download documents. To the running of this website, we need your help to support us.

Thanks to everyone for your continued support.

No, Thanks
SAVE OUR EARTH

We need your sign to support Project to invent "SMART AND CONTROLLABLE REFLECTIVE BALLOONS" to cover the Sun and Save Our Earth.

More details...

Sign Now!

We are very appreciated for your Prompt Action!

x